Smykkeskrin

Santos Palisander

Skrinet er i Santos Palisander og Ask. Santos er en Palisander-art som ikke er truet af udryddelse, og som derfor gerne må skoves, i modsætning til Rio Palisander som vi kender fra 50’er- og 60’er-møblerne.

Lågene er lavet med et radialspejlet stjernemønster, eller som de siger på engelsk “sunburst veneer”.

Indeni er der to bakker med håndlavede sinker og små ruminddelinger. I bunden er der lidt større inddelinger.

Skrinet er samlet på gering og med små “splines” i Ask, der matcher bakkesiderne.

Skrin kan laves til flere formål fx. luksuriøse ure, cigarer eller andre samleobjekter. Prisen afhænger meget af dine ønsker. Kontakt os for at drøfte dine ønsker, og en pris.

(+45) 22 80 04 44
kontakt@ildhumoebler.dk