Svendestykket
“Barskabet var mit svendestykke, og har derfor en helt særlig plads både i mit eget hjem og i mit hjerte” Svendestykket var udstillet på Snedkernes Dag, på kunstmuseet Trapholt i Kolding, hvor de bedst belønnede svendestykker fra året der er gået udstilles hvert år.
Væghængt barskab i hvidolieret Ask.
Barskabet er udført med et radialspejlet finérmønster på fronten. På engelsk: sunburst veneer.
De indfræste elipseformede greb på fronterne – der i øvrigt er matchende på skuffefronterne – åbner barskabet med en tophængt toplåge der klappes op. Og to sidehængte låger der kan åbnes 270 grader så de ligger glat med korpus.
Inden i barskabet er der plads til over 50 flasker hhv. fordelt mellem vinhylderne, det store rum i bunden, samt flaskeholderne i lågerne som er til de hyppigst anvendte eller de flottest prydede flasker.
Bordpladen hvor der mixes cocktails er belagt med Fenix 1,2mm laminat, for slidstyrke og fugtmodstand.
På billederne står barskabet på en opsats, men er lavet til at hænge på væggen.